fredag den 19. juli 2013

HJÆLP! Jeg rejser i morgen!

Ja, som overskriften så fint siger, så er det i morgen at jeg for alvor forlader New Zealand! Det er virkelig mærkeligt! Min følelse i kroppen lige nu kan ikke rigtigt beskrives! Vil lige give en kort Update på min sidste uge her i NZ- det er skolernes "vinterferie" nu i to uger, så har haft begge piger hjemme. Sidste lørdag kom Katrinas mor op for at blive her og bruge noget tid med pigerne, så har også haft hendes hjælp. Mandag var hende, Katrinas søster Kylie og Katelyn til et eller andet show for børn, så jeg passede både Sophie og hendes fætter (kylies søn) - Archie på halvandet, hvilket var lidt af en opgave, så jeg kan kun sige at jeg er glad for at jeg ikke har haft to små børn at se til hele tiden.
Mandag aften tog familien mig med på thai restaurant for at "fejre" vores sidste aften allesammen sammen, så det var rigtig hyggeligt! Her fik jeg også givet dem mine farvel-gaver, som var en scrapbog jeg har lavet med billeder af pigerne samt en masse danske specialiteter, mest slik, som jeg fandt i en Skandinavisk butik i Auckland.

Tirsdag og onsdag havde Katrina taget fri fra arbejde, så tirsdag arbejdede jeg stort set ikke, men jeg tog med Katrina, hendes mor og katelyn ud at spiste frokost hvorefter katelyn og jeg skøjtede på en midlertidig skøjtebane i midtbyen! Om aftenen var jeg igen på restaurant med jana og jana som var en fødselsdagsgave de havde givet mig. Onsdag var jeg igen ude til frokost med Katrina, hendes mor, Kylie og katelyn før jeg sagde farvel til katelyn som tog til Rotorua for at være sammen med hendes far. Det var mærkeligt at sige farvel til hende, men hurra for Skype!

Torsdag var min sidste rigtige arbejdsdag med Sophie. Jeg tog hende til vores sidste playgroup. Om eftermiddagen ankom Nigels forældre. Om aftenen tog jeg ind til byen for at have min farvel-dinner. I dag fredag arbejdede jeg kun for at tage Sophie til Music group, og ellers fik jeg bare ordnet nogle ting som pakket min kuffert (ikke nemt!) lukket min bankkonto og fitnessmedlensskab osv. Til aften spurgte bedstemoren hvad jeg kunne tænke mig at spise for Min sidste aftensmad her, og så blev jeg jo nødt til at sige roasted kumara og pumpkin! MUMS!

I morgen klokken lidt før 10 kører vi mod lufthavnen hvor jeg flyver til Sydney og lander omkring kl 14.30! Det skal jeg bruge 10 dage, så mon ikke jeg får mulighed for at skrive et nyt indlæg om hvad der sker der?

Glæder mig til at komme hjem lige om snart!
Knus og kys

fredag den 14. juni 2013

En lille update :)

Så fik jeg lige lyst til at skrive et nyt blogindlæg igen. I dag er det d. 15. Juni, og det betyder, at det i går var præcis 5 (!) måneder siden jeg vinkede farvel til mor og far i Kastrup lufthavn; og at det i morgen er præcis 5 måneder siden jeg for første gang satte mine fødder på New Zealandsk jord. Nu har jeg 5 arbejdsuger tilbage, og så er det farvel til New Zealand.

Sidste weekend var jeg til rugbykamp i Eden Park All Blacks vs. Frankrig, sammen med Ninni, Rebecka og Cecile. Inden kampen gjorde vi os klar med tatoveringer, flag osv. og fik noget at spise. Det var faktisk ret sjovt at være tilskuer til en rigtig rugbykamp. Inden kampen havde Nigel forsøgt at lære mig lidt om reglerne, så jeg kunne faktisk godt følge en lille smule med i, hvad der skete, hvornår der kom et mål osv. Og det endte selvfølgelig med, at New Zealands All blacks vandt! :-)
Efter kampen tog vi på en lille bar i området og fik en enkelt drink, ligesom cirka alle andre tilskuere fra kampen, så der var ret så mange mennesker. Jeg var også blevet sulten, og da jeg så, at de havde noget kaldt "Danish rye" på menukortet måtte jeg jo bare prøve - og ja, den var god nok. Jeg fik en tallerkenfuld sprødt RUGBRØD! Det var bare sååååå godt. MUMS siger jeg jer.

Desværre var jeg allerede lørdag ved at blive syg, idet jeg var blevet meget snottet og lidt drænet for energi, så søndag lavede jeg ikke så meget, udover at babysitte Sophie idet Katrina og Nigel havde meget travlt på arbejdet. Min forkølelse blev desværre kun værre og værre, og endte med at blive til en bihule/pandehule?betændelse som jeg måtte til lægen og få penicillin for - så tirsdag og onsdag brugte jeg på sofaen under et tæppe! Jeg er stadig meget snottet, men jeg kan heldigvis mærke, at alt den medicin jeg har taget i snart en uge begynder at hjælpe på bihulerne, så de er ikke længere nær så ømme. 


I går aftes skypede jeg for første gang med familiens nye Au pair, Charlotte fra Tyskland. Hun havde et par spørgsmål til New Zealand og til familien, og det var rigtig dejligt at møde hende. Hun virker rigtig sød, så det skal nok blive godt for familien. Desuden er der mange af mine venner fra bl.a. playgroup som tager fra NZ på cirka samme tidspunkt som mig, så der kommer mange nye piger på det samme tidspunkt som kan møde hinanden. 


Jeg ved ikke helt om jeg synes at 5 uger er kort eller lang tid at have tilbage. Alle jeg snakker med mener at det er lige om hjørnet, og det er jo også kun lidt over en måned - men jeg er nu stadig i det stadie hvor jeg bare glæder mig. Skal allerede snart til at tænke på hvad der skal pakkes i min kuffert og hvad jeg bliver nødt til at efterlade her.

Senere i dag skal jeg mødes med Cecile for at shoppe lidt og spise aftensmad sammen, og i morgen mødes jeg forhåbentlig med Paulina og måske tager i biografen. Jeg har været ved at tænke på hvad mine sidste weekender her skal bruges på, da jeg jo helst ikke vil bruge for mange penge, og ikke helt ved hvad jeg "mangler" at se, som er værd at bruge penge på, men jeg tror at det bliver til en enkelt tur mere måske.
Udover det er der ikke så meget at fortælle, men I må jo nyde den sidste halvanden måneds tid inden jeg igen kommer hjem :-)

mandag den 3. juni 2013

Wellington

Så blev det endnu engang tid til et lille blogindlæg. Til at begynde med vil jeg lige sige at jeg lander i Danmark om nu 58 dage. Jeg glæder mig!

I denne weekend (forlænget med en ekstra dag pga. Dronningens fødselsdag i dag) har jeg været i Wellington sammen med tjekkiske Marketa. Vi tog afsted fredag aften med bus - 11 timers bustur. Ankom lørdag morgen kl. ca 7 - ret trætte! Men vi skulle jo ud at opleve noget, så efter hurtigt at have sat vores tasker på vores hostel tog vi den populære "cable car" til toppen af Mount Victoria, hvor man kan se dette berømte view over Wellington:

Derudover var der et minimuseum om Cablecar'ens historie, men ellers var der ikke meget at se. Så herfra tog vi videre til Zealandia, som er sådan en naturpark, hvor de har de mest kendte planter og fugle fra NZ. Efter at have brugt nogle timer på at gå rundt her var vi ved at være godt trætte, og mine ben føltes som gelé, specielt efter ikke at have sovet ordentligt, kun nogle timer i siddende stilling i en bus. Men vi ville opleve Wellington så meget som muligt i den korte tid vi havde der, så efter et kort pitstop på en café tog vi videre til sådan et "Armageddon" event (Fantasy film/tv-serier/tegnefilm). Normalt er jeg ikke den store fan af denne genre, men det var alligevel ret sjovt at se hvor meget folk havde gjort ud af at klæde sig ud, og hvor meget fan-gear man kunne købe fra alle disse forskellige film og tv-serier. Der var bl.a. Pokémon, Doctor Who, Dracon ball, Game of thrones og mange mange andre ting repræsenteret.
Om aften efter et hurtigt bad på vores hostel gik vi ud at spise. Vi fik noget virkelig lækkert mad, og desværre også dessert og lidt for meget vin (+ jeg fik min første Mojito siden jeg forlod DK!!) Har ikke spist så meget i flere måneder, så følte mig ret klam bagefter, men vi havde en god aften. Direkte herefter gik vi tilbage til vores hostel, og jeg kan godt fortælle jer, at jeg aldrig har været SÅ hurtig til at falde i søvn før. Jeg tror klokken var mellem 10 og 11, og i det sekund mit hovede rørte puden faldt jeg i søvn, og sov til klokken 9.30 næste dag - hvor jeg i øvrigt stadig var træt! Herefter blev vi enige om at det med at tage en natbus ikke er nogen succes!
Søndag formiddag tilbragte vi på Wellingtons meget omtalte museum Te Papa. Her så vi også en ekstraordinær udstilling med Andy Warhole, som faktisk var rigtig god!
Om eftermiddagen tog vi (jeg var med for Marketas skyld) på en Lord of the Rings Movie tour. Det var i høj grad designet for rigtige nørder, idet vi brugte mest tid på at blive vist et træ i en skov, hvorefter vi så en scene fra filmen hvor man i netop 1 sekund kan se dette træ - waaaauw. Jeg tror snart jeg bliver nødt til at se Ringenes Herre filmene hvis jeg skal blive ved med at opholde mig i det her land i et par måneder.
Søndag aften skulle vi heldigvis med fly hjem, hvilket kun tager 1 time. Fra søndag til mandag (som er Dronningens fødselsdag) overnattede jeg ved Marketa, og vi så Harry Potter (som en slags belønning til mig for at overleve alt den Ringenes Herre). Mandag vågnede vi først kl. 10.15! Det er første gang jeg har sovet så længe siden jeg ankom her til NZ..

Ellers er der ikke så meget nyt at fortælle. Det er mere spændende ting der sker derhjemme, når man pludselig får at vide at mine forældre har fået en kattekilling og alt muligt - ak ja, man kan jo heller ikke rejse om på den anden side af jorden uden at sådan nogle ting sker ;-) Men jeg glæder mig i hvert fald meget til at møde lille Kiwi når jeg kommer hjem, og så synes jeg i øvrigt det er ret sejt, at den hedder Kiwi!

Husk hvis I også savner mig, eller bare har lyst til at snakke er jeg aldrig længere væk en Facebook eller Skype. Jeg bliver i hvert fald mere og mere taknemmelig hver eneste dag for, at disse ting findes. 









søndag den 19. maj 2013

FØDSELSDAG I NEW ZEALAND!

Jeg havde jo sagt at jeg ville skrive et blogindlæg når weekenden var ovre, så her kommer det som lovet!

I dag har det jo været min fødselsdag, så jeg vil lige fortælle lidt om hvordan den er blevet fejret.
I går aftes (lørdag) var jeg ude at spise på restaurent i Auckland Centrum med 7 af mine au pair veninder. Dt var rigtig hyggeligt, og det var en virkelig god restaurent, med rigtig lækker mad, god service og hyggelig stemning. Desuden var det lidt anderledes idet køkkenet var midt i restaurenten, så man hele tiden kunne se ens mad blive lavet og kokkene arbejde. Sjovt og anderledes! Som sagt var maden virkelig lækker! Da mine veninder havde nogle små søde gaver med til mig, som stod foran mig på bordet gættede tjenerne selv at vi var der for at fejre min fødselsdag, så de gav mig en gratis dessertanretning, selvom jeg egentlig var for mæt til at spise dessert - men det var virkelig sødt af dem. En anretning med et lys i, og "happy birthday" skrevet på tallerkenen med chokoladesauce.
Efter middagen tog de fleste af os videre på barer i byen, hvor vi fik danset og fik lidt drinks, inden vi tog den sidste natbus hjem.

I dag startede dagen med en gåtur til den lokale café vi altid tager til med familien for at få en kop te; og da vi kom hjem og jeg fik min "morgenmad"/brunch (frugtsalat, mmh..) var der gaveoppakning med dybt koncentreret nedstirring fra Katelyn. Fik en masse dejlige gaver sendt hjemmefra, og fra mine veninde her i NZ og værtsfamilien. Bl.a. billeder af flytte-hjemme-fra-ting fra mor og far, som står derhjemme og venter på mig; strygejern, knager, mikrobølgeovn, wokpande, varmepude og køkkenkniv, foruden gavekort til oplevelser, gavekort til shoppingcenter hernede fra værtsfamilien, chokolade, vin og blomster fra mine veninder hernede, masser af te, slik og blade sendt hjemmefra fra mostre og onkler samt søskende, osv. 
Senere tog jeg til Sylvia Park shoppingcenter med min gode veninde Jana hvor vi tilbragte nogle timer i shoppingens tegn, og jeg fik købt et par gaver fra mig til mig ;-)
Om aftenen tog værtsfamilien mig ud på en japansk restaurent sammen med, foruden min egen værtsfamilie, også Katrinas søster og hendes familie. Det var en rigtig spændende og anderledes oplevelse, med japansk mad, der selvfølgelig skulle spises med pinde. Det hele var stegt af en kok der stod foran dig og tilberedte din mad på bordet, som var halvt kogeplade. På den måde fik man hele tiden noget nyt mad på sin tallerken. Virkelig lækkert, og PUUUH hvor er jeg bare stadigvæk alt for mæt! Der var desværre ikke rigtig nogen, der kunne spise noget af den ellers så fine dekorerede kage, som Katrina havde lavet til mig, men den må vi lige gemme til en anden dag.

Her til aften blev det også til det skype-opkald hjemmefra, fra hele familien som er i sommerhus her i pinsen for at fejre mor! Der blev sunget fødselsdagssang fra bilen, hvor de allesammen sad og var kørt et sted hen lidt væk for at opfange bedre signal. Lidt sjovt at tænke på at de kun lige havde spist morgenmad, nu hvor min dag her i NZ kun har 45 minutter tilbage, så det er første gang mor og jeg får vores fødselsdag lidt for os selv ;-) Det har bestemt været en rigtig god dag, men også meget anderledes. I morges da Katrina og Nigel spurgte mig hvordan det føltes at være 21 måtte jeg svare "ikke meget anderledes", hvilket også er rigtigt, for har på ingen måder følt det som om det har været min fødselsdag i dag, fordi det hele har været så anderledes - men det er helt sikkert en fødselsdag som jeg vil huske i lang tid fremover!

Til sidst kommer der lige lidt billeder, som også allerede ligger på facebook:

Min aftensmad lørdag aften på restaurent Foodstore; Laks med noget mos jeg ikke var helt sikker på hvad bestod af; men det smagte godt!


Fødselsdagsgæster: Ninni og Rebecka


Fødselsdagsgæster: Marketa


Fødselsdagsgæster: Cecile


Alle fødselsdagsgæsterne og den servicemindede tjener ;-)


Fødselsdagsgæster: Jana, Jana og Paulina


Fødselsdagsgæster: Cecile, Marketa og Ninni


Kreativ, gratis dessert fra restaurenten


..Nu med fremvisning fra fødselaren


Jana og Line er glade på Carpark 


Dejlige piger på cafébesøg i morges


<3


Gavebordet anrettet af Katelyn før de blev åbnet.


Glad Line med fremvisning af nu åbne gaver


Gavebordet!


Gaver fra mig til mig ;-)


Japansk restaurent med kok, der laver maden foran os på bordet!


Super spændende, sjov og anderledes oplevelse!



Lidt fremvisning af noget af maden. jeg er så MÆT!


Katelyn


Kagen som Katrina havde lavet til mig


..Og mig :-)


Næste uge bliver en rigtig let arbejdsuge; Katrina er i Singapore hele ugen, og Nigel har et par dage i Australien, så for at jeg ikke skulle arbejde alt for mange timer kommer bedsteforældrene op og ser efter pigerne, men de besluttede sig for at blive her hele ugen, så jeg har nogle meget korte dage, hvilket nok skal blive dejligt afslappende! :-)

Endnu en gang tak for alle de dejlige fødselsdagshilsener både på skype, facebook, med posten og i tankerne ;-) <3

onsdag den 15. maj 2013

South Island part II


Så blev det vidst på tide med en opdatering igen, nu hvor jeg kom hjem fra ferien for halvanden uge siden. Først vil jeg lige give en opdatering på, hvad vi lavede resten af tiden på Sydøen. 

Som sagt var vi i Queenstown fra lørdag aften til fredag morgen, så her blev tilbragt en del tid. Lørdag aften var der pubcrawl, så byens små pubs skulle prøves af; en meget velkendt ting i Queenstown, men alt for mange mennesker hvis I spørger mig. Søndag lavede vi ikke så meget ud over at slappe af, gå en tur og lignende. Mandag gik vi hele vejen op til toppen af et bjerg hvor der er diverse forlystelser som bungyjump, paragliding og lign på toppen. Der er desuden en café og en restaurent her, og man er ikke tvunget til at vandre hele vejen op, for der er også en ”skilift”. I øvrigt er der disse små ”biler” kaldet ”luge”, som er en forlystelse vi prøvede tirsdag i mens de andre var ude at bungyjumpe! Tirsdag var i øvrigt også den sidste dag for flere af de andre, som tog bussen videre onsdag morgen, så om aftenen var vi på Ice-bar, som var ret sejt! ALT (inklusiv drinksglassene) var lavet ud af is! 

Onsdag var Rebecka og jeg på horsetrekking i den lille landsby udenfor Queenstown, Glenorchy. Det var en rigtig god oplevelse at ride rundt i marker, enge og endda floder for foden af en masse sneklædte bjerge; og vi fik endda lov til at prøve at løbe med hestene, selvom vi er totalt nybegyndere på hesteryg.
Torsdag var vi på heldagstur til Milford Sound. Det var regnvejr, og busturen derhen var omkring 5 timer, så det var en ret lang dag – men selve båd”cruisen” rundt i Milford Sound var rigtig smuk!

Fredag tog vi så en anden STRAY bus videre, og mødte derfor et par nye mennesker igen. Fredag eftermiddag ankom vi til Mt. Cook, som er NZ’s største bjerg, hvor vi også skulle overnatte. Det var midt ude i ingenting, så det eneste vi kunne bruge resten af dagen på var en gåtur i det bjergede landskab for at se nærmere på Mt. Cook, og det gjorde vi. (4 timers gåtur) 

Næste destination, lørdag, var Rangitata, som normalt er meget kendt for deres riverrafting, men det var desværre lukket for vintersæsonen (det var også pivkoldt på dette tidspunkt skal jeg sige jer!) Og dette hostel, hvis man overhovedet kan kalde det det var endnnu mere ude midt i ingenting end dagen før. Det var faktisk bare en gammel lade i midten af en skov. Men vi gik en tur for at se den flod, som de normalt bruger til rafting, og om aftenen var det jo den sidste aften for mange, så vi så film og spillede kort. 

Søndag ankom vi til Christchurch hvor vi skulle flyve fra tilbage til Auckland. Det var ikke nogen specielt opmuntrende følelse at være i lufthavnen igen. Jeg må indrømme at stemningen i en lufthavn aldrig har været min yndlings, og da jeg så Quantas flyselskab og folk der krammer og græder, fik jeg lidt et tilbageblik til den 14. Januar, så jeg gider ikke at tilbringe mere tid i en lufthavn nu, før jeg rent faktisk er på vej hjem!
Inden jeg kom tilbage til familien havde jeg været lidt nervøs for hvordan Sophie ville tage i mod mig efter ikke at have set mig i to uger, og endda have tilbragt det meste af tiden sammen med mor og far, men jeg blev heldigvis mødt med kram og skulle straks vises de nye legesager, så det var jo godt.

Allerede tirsdag mødtes jeg med et par piger, som jeg mødte på sydøen i den første Straybus. To af dem er i Auckland i længere tid for at arbejde (super fedt!) og den sidste var kun på et kort stop inden hun fløj videre til Fiji. Vi var på café i byen, så det var bare super at mødes med dem igen! Desuden var jeg også ude på en 16km lang gåtur med de to piger som nu arbejder her i Auckland. (Coast-to-Coast track)

Fredag aften var Katrina og Nigel i biografen, så jeg babysittede. Og lørdag var jeg som sagt på denne gåtur i Auckland med finske Ninni og Sihye fra Sydkorea.
Søndag var det mors dag, så jeg var med hele familien på café og spise brunch. Vi var helt bestemt ikke de eneste der havde fået den idé, så alle caféerne var ret proppede – men det var super hyggeligt.
Om eftermiddagen var det meningen at jeg skulle mødes med franske Cecilé i Sylvia Park; men inden da tog jeg lige med familien til Botany, som er et andet mindre shoppingcenter. Jeg tog Katelyn i min bil mens Sophie, Katrina og Nigel kørte i deres bil. Da Katelyn og jeg gik fra bilen og hen for at møde de andre skete det dog at Katelyn hoppede ned fra en bænk og skrabte knæet på et skarpt hjørne så hun fik et dybt snit i benet hvor man kunne se både kød og ben, så der måtte ringes efter ambulance og det hele – så mens Katrina og Nigel tilbragte hele eftermiddagen på hospitalet med Katelyn babysittede jeg Sophie. Katelyn fik 5 sting i benet, så hun halter lidt rundt i øjeblikket, men ellers har hun det fint.

I mandags var Sophie og jeg ude i noget der hedder Butterfly Creek, som er en lille park med en masse dyr, bl.a. bondegårdsdyr som grise, geder, kaniner, marsvin og hunde, som man kunne få lov til at ae og klappe alt det man ville. Derudover var der fugle, en wallaby, en inddørs ”have” med en masse tamme sommerfugle og et ”aqarium” med krokodiller, fisk og diverse andre dyr. De havde også et minitog og en legeplads, så det var lige noget for Sophie.
Desuden er Jana endelig tilbage fra sin tid på Sydøen og i Sydney, så jeg har mødtes med hende og Sabine igen!

Det var alt jeg havde at fortælle for denne gang, men jeg er sikker på at der nok skal blive plads til endnu et lille blogindlæg efter weekenden, hvor jeg jo skal fejre fødselsdag!

Billeder fra Butterfly Creek:
















Knus og kys fra Line (som nu har haft fødderne på New Zealandsk jord) i 4 måneder!

P.S: TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL MIN ELSKEDE MOR PÅ SØNDAG! <3

lørdag den 27. april 2013

SOUTH ISLAND part I

Lige nu sidder jeg i fællesrummet foran brændeovnen på Noemads hostel i Queenstown. Vi har allerede rejst her på Sydøen i en uge, og har oplevet en masse; så det vil jeg lige fortælle lidt om.

Turen startede virkelig ikke ret godt. Vi ankom lørdag morgen til et enormt ulækkert hostel i Wellington, hvor vi brugte hele dagen på at lave ingenting idet det var øsregnvejr. Næste morgen tog vi Interilander færgen til Picton, hvor vi skulle møde STRAY bussen. Problemet var bare, at det gjorde vi ikke. Vi kom for sent til bussen fordi færgen var forsinket, og måtte derfor selv finde ud af at transportere os videre. Det endte med, at vi tog en intercity bus fra Picton til Nelson samme aften, men måtte overnatte i Nelson idet der ikke var mulighed for at komme videre herfra før næste morgen. Næste dag (mandag) ankom vi endelig til Abel Tasman hvor vi mødte STRAY bussen langt om længe. Vores kayacking i Abel Tasman var dog aflyst på grund af regnvejr, så det var endnu en træls ting- men vi trodsede dog regnen og gik en tur langs med vandet, så vi så parken alligevel.
Næste dag da vi satte os ind i bussen var vi meget lettede! :-) Nu kunne vi for alvor begynde at nyde turen og lære de andre rejsende at kende. Det er en rigtig god bus fuld af alverdens forskellige nationaliteter. Vi har blandt andet brugt meget tid sammen med en englænder, en hollænder, en finner, en thailænder, en koreaner og en tysker.

Indtil videre har vi både besøgt Franz Josef hvor vi klatrede rundt i isen, Greymoouth, Blackball, Westport og ikke mindst Wanaka, hvor jeg SKYDIVEDE fra 12000 feet! Det var vildt fedt! Om aftenen er der rig mulighed for at være social. De fleste fra bussen bor på samme hostel, og så laves der enten mad i køkkenet eller købes i restaurenten, hvorefter der er drinks og hyggeligt samvær i baren. Det er dog ikke helt det samme her i Queenstown hvor vi er blevet splittet meget op. Det er meget forskelligt hvad folk har af planer her, og også hvor længe man bliver. (Jeg bor på et 6mands værelse med 5 fremmede mennesker, så det skal jeg nok lige vænne mig til..) Rebecka og jeg bliver her helt til på fredag, men onsdag har vi planlagt en tur på hesteryg, og torsdag en heldagstur til Milford Sound. Derudover skal vi helt sikkert også prøve den berømte "Fergburger" og ellers bare gå rundt og udforske denne lille hyggelige by.

Jeg skriver sikkert et nyt indlæg om resten af turen når jeg er tilbage i Auckland. Jeg har også taget en masse billeder, men jeg ved, at jeg helt sikkert kommer til at tage en del flere, så jeg vil hellere lægge dem allesammen ud på samme tid når jeg er tilbage. :)

Hilsener herfra Queenstown, som forøvrigt er hjemstedet for Bungyjump, og indehaver af verdens 3. største hop (134 m); men jeg tror nu, at mit skydive var nok adreanelinkick for mig ;-)

Lige et enkelt billede fra mit skydive over Lake Wanaka

søndag den 14. april 2013

2 års fødselsdag!

Efter en hektisk uge med en hel masse arbejdstimer og en syg Sophie vil jeg lige give en opdatering om denne fødselsdagsweekend.

I går var det Sophies to års fødselsdag! Hun havde tydeligvis ikke selv nogen anelse om det, men opmærksomhed kan man vel aldrig få for meget af.
Jeg havde ikke de vilde planer i denne weekend da jeg gerne ville være med til at fejre Sophie, men fredag aften var jeg sammen med Rebecka, den svenske pige jeg rejser til sydøen med om en uges tid, for at planlægge lidt mere om turen.
Lørdag formiddag var vi ude at se Katelyn spille fodbold, og om aftenen mødtes jeg igen med Rebecka for at booke og planlægge. Vi spiste aftensmad i Auckland by og sad derefter på starbucks (go frit internet!).

Søndag var dagen hvor Sophies fødselsdag blev fejret. Gæsterne var inviteret til at komme kl. 11. Det var både Nigel og Katrinas forældre, Katinas søster, Nigels bror og familie, en vennefamilie og så Sabine og hendes familie.
Til frokost havde Katrina (og med hjælp fra mig) lavet et ta'-selv-bord med en masse af diverse sandwiches, scones, pizzasnegle, kager, slik, popcorn, frugter og diverse andre ting + en super sej Jungle junction kage.
Efter frokost var der gaveåbning for Sophie, hvor hun fik oceaner af legetøj osv.
Hele dagen var super god, og selvom Sophie ikke havde nogen idé om hvad der foregik var hun glad, og det er jo det vigtigste :D
her kommer lige lidt billeder fra dagen







Den næste uge skal der ikke ske så meget, men jeg skal bare gå og glæde mig til at jeg på lørdag morgen tager på min tur til sydøen i to uger! :)