mandag den 3. juni 2013

Wellington

Så blev det endnu engang tid til et lille blogindlæg. Til at begynde med vil jeg lige sige at jeg lander i Danmark om nu 58 dage. Jeg glæder mig!

I denne weekend (forlænget med en ekstra dag pga. Dronningens fødselsdag i dag) har jeg været i Wellington sammen med tjekkiske Marketa. Vi tog afsted fredag aften med bus - 11 timers bustur. Ankom lørdag morgen kl. ca 7 - ret trætte! Men vi skulle jo ud at opleve noget, så efter hurtigt at have sat vores tasker på vores hostel tog vi den populære "cable car" til toppen af Mount Victoria, hvor man kan se dette berømte view over Wellington:

Derudover var der et minimuseum om Cablecar'ens historie, men ellers var der ikke meget at se. Så herfra tog vi videre til Zealandia, som er sådan en naturpark, hvor de har de mest kendte planter og fugle fra NZ. Efter at have brugt nogle timer på at gå rundt her var vi ved at være godt trætte, og mine ben føltes som gelé, specielt efter ikke at have sovet ordentligt, kun nogle timer i siddende stilling i en bus. Men vi ville opleve Wellington så meget som muligt i den korte tid vi havde der, så efter et kort pitstop på en café tog vi videre til sådan et "Armageddon" event (Fantasy film/tv-serier/tegnefilm). Normalt er jeg ikke den store fan af denne genre, men det var alligevel ret sjovt at se hvor meget folk havde gjort ud af at klæde sig ud, og hvor meget fan-gear man kunne købe fra alle disse forskellige film og tv-serier. Der var bl.a. Pokémon, Doctor Who, Dracon ball, Game of thrones og mange mange andre ting repræsenteret.
Om aften efter et hurtigt bad på vores hostel gik vi ud at spise. Vi fik noget virkelig lækkert mad, og desværre også dessert og lidt for meget vin (+ jeg fik min første Mojito siden jeg forlod DK!!) Har ikke spist så meget i flere måneder, så følte mig ret klam bagefter, men vi havde en god aften. Direkte herefter gik vi tilbage til vores hostel, og jeg kan godt fortælle jer, at jeg aldrig har været SÅ hurtig til at falde i søvn før. Jeg tror klokken var mellem 10 og 11, og i det sekund mit hovede rørte puden faldt jeg i søvn, og sov til klokken 9.30 næste dag - hvor jeg i øvrigt stadig var træt! Herefter blev vi enige om at det med at tage en natbus ikke er nogen succes!
Søndag formiddag tilbragte vi på Wellingtons meget omtalte museum Te Papa. Her så vi også en ekstraordinær udstilling med Andy Warhole, som faktisk var rigtig god!
Om eftermiddagen tog vi (jeg var med for Marketas skyld) på en Lord of the Rings Movie tour. Det var i høj grad designet for rigtige nørder, idet vi brugte mest tid på at blive vist et træ i en skov, hvorefter vi så en scene fra filmen hvor man i netop 1 sekund kan se dette træ - waaaauw. Jeg tror snart jeg bliver nødt til at se Ringenes Herre filmene hvis jeg skal blive ved med at opholde mig i det her land i et par måneder.
Søndag aften skulle vi heldigvis med fly hjem, hvilket kun tager 1 time. Fra søndag til mandag (som er Dronningens fødselsdag) overnattede jeg ved Marketa, og vi så Harry Potter (som en slags belønning til mig for at overleve alt den Ringenes Herre). Mandag vågnede vi først kl. 10.15! Det er første gang jeg har sovet så længe siden jeg ankom her til NZ..

Ellers er der ikke så meget nyt at fortælle. Det er mere spændende ting der sker derhjemme, når man pludselig får at vide at mine forældre har fået en kattekilling og alt muligt - ak ja, man kan jo heller ikke rejse om på den anden side af jorden uden at sådan nogle ting sker ;-) Men jeg glæder mig i hvert fald meget til at møde lille Kiwi når jeg kommer hjem, og så synes jeg i øvrigt det er ret sejt, at den hedder Kiwi!

Husk hvis I også savner mig, eller bare har lyst til at snakke er jeg aldrig længere væk en Facebook eller Skype. Jeg bliver i hvert fald mere og mere taknemmelig hver eneste dag for, at disse ting findes. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar