En lille update :)

Så fik jeg lige lyst til at skrive et nyt blogindlæg igen. I dag er det d. 15. Juni, og det betyder, at det i går var præcis 5 (!) måneder siden jeg vinkede farvel til mor og far i Kastrup lufthavn; og at det i morgen er præcis 5 måneder siden jeg for første gang satte mine fødder på New Zealandsk jord. Nu har jeg 5 arbejdsuger tilbage, og så er det farvel til New Zealand.

Sidste weekend var jeg til rugbykamp i Eden Park All Blacks vs. Frankrig, sammen med Ninni, Rebecka og Cecile. Inden kampen gjorde vi os klar med tatoveringer, flag osv. og fik noget at spise. Det var faktisk ret sjovt at være tilskuer til en rigtig rugbykamp. Inden kampen havde Nigel forsøgt at lære mig lidt om reglerne, så jeg kunne faktisk godt følge en lille smule med i, hvad der skete, hvornår der kom et mål osv. Og det endte selvfølgelig med, at New Zealands All blacks vandt! :-)
Efter kampen tog vi på en lille bar i området og fik en enkelt drink, ligesom cirka alle andre tilskuere fra kampen, så der var ret så mange mennesker. Jeg var også blevet sulten, og da jeg så, at de havde noget kaldt "Danish rye" på menukortet måtte jeg jo bare prøve - og ja, den var god nok. Jeg fik en tallerkenfuld sprødt RUGBRØD! Det var bare sååååå godt. MUMS siger jeg jer.

Desværre var jeg allerede lørdag ved at blive syg, idet jeg var blevet meget snottet og lidt drænet for energi, så søndag lavede jeg ikke så meget, udover at babysitte Sophie idet Katrina og Nigel havde meget travlt på arbejdet. Min forkølelse blev desværre kun værre og værre, og endte med at blive til en bihule/pandehule?betændelse som jeg måtte til lægen og få penicillin for - så tirsdag og onsdag brugte jeg på sofaen under et tæppe! Jeg er stadig meget snottet, men jeg kan heldigvis mærke, at alt den medicin jeg har taget i snart en uge begynder at hjælpe på bihulerne, så de er ikke længere nær så ømme. 

I går aftes skypede jeg for første gang med familiens nye Au pair, Charlotte fra Tyskland. Hun havde et par spørgsmål til New Zealand og til familien, og det var rigtig dejligt at møde hende. Hun virker rigtig sød, så det skal nok blive godt for familien. Desuden er der mange af mine venner fra bl.a. playgroup som tager fra NZ på cirka samme tidspunkt som mig, så der kommer mange nye piger på det samme tidspunkt som kan møde hinanden. 

Jeg ved ikke helt om jeg synes at 5 uger er kort eller lang tid at have tilbage. Alle jeg snakker med mener at det er lige om hjørnet, og det er jo også kun lidt over en måned - men jeg er nu stadig i det stadie hvor jeg bare glæder mig. Skal allerede snart til at tænke på hvad der skal pakkes i min kuffert og hvad jeg bliver nødt til at efterlade her.

Senere i dag skal jeg mødes med Cecile for at shoppe lidt og spise aftensmad sammen, og i morgen mødes jeg forhåbentlig med Paulina og måske tager i biografen. Jeg har været ved at tænke på hvad mine sidste weekender her skal bruges på, da jeg jo helst ikke vil bruge for mange penge, og ikke helt ved hvad jeg "mangler" at se, som er værd at bruge penge på, men jeg tror at det bliver til en enkelt tur mere måske.
Udover det er der ikke så meget at fortælle, men I må jo nyde den sidste halvanden måneds tid inden jeg igen kommer hjem :-)

Wellington

Så blev det endnu engang tid til et lille blogindlæg. Til at begynde med vil jeg lige sige at jeg lander i Danmark om nu 58 dage. Jeg glæder mig!

I denne weekend (forlænget med en ekstra dag pga. Dronningens fødselsdag i dag) har jeg været i Wellington sammen med tjekkiske Marketa. Vi tog afsted fredag aften med bus - 11 timers bustur. Ankom lørdag morgen kl. ca 7 - ret trætte! Men vi skulle jo ud at opleve noget, så efter hurtigt at have sat vores tasker på vores hostel tog vi den populære "cable car" til toppen af Mount Victoria, hvor man kan se dette berømte view over Wellington:

Derudover var der et minimuseum om Cablecar'ens historie, men ellers var der ikke meget at se. Så herfra tog vi videre til Zealandia, som er sådan en naturpark, hvor de har de mest kendte planter og fugle fra NZ. Efter at have brugt nogle timer på at gå rundt her var vi ved at være godt trætte, og mine ben føltes som gelé, specielt efter ikke at have sovet ordentligt, kun nogle timer i siddende stilling i en bus. Men vi ville opleve Wellington så meget som muligt i den korte tid vi havde der, så efter et kort pitstop på en café tog vi videre til sådan et "Armageddon" event (Fantasy film/tv-serier/tegnefilm). Normalt er jeg ikke den store fan af denne genre, men det var alligevel ret sjovt at se hvor meget folk havde gjort ud af at klæde sig ud, og hvor meget fan-gear man kunne købe fra alle disse forskellige film og tv-serier. Der var bl.a. Pokémon, Doctor Who, Dracon ball, Game of thrones og mange mange andre ting repræsenteret.
Om aften efter et hurtigt bad på vores hostel gik vi ud at spise. Vi fik noget virkelig lækkert mad, og desværre også dessert og lidt for meget vin (+ jeg fik min første Mojito siden jeg forlod DK!!) Har ikke spist så meget i flere måneder, så følte mig ret klam bagefter, men vi havde en god aften. Direkte herefter gik vi tilbage til vores hostel, og jeg kan godt fortælle jer, at jeg aldrig har været SÅ hurtig til at falde i søvn før. Jeg tror klokken var mellem 10 og 11, og i det sekund mit hovede rørte puden faldt jeg i søvn, og sov til klokken 9.30 næste dag - hvor jeg i øvrigt stadig var træt! Herefter blev vi enige om at det med at tage en natbus ikke er nogen succes!
Søndag formiddag tilbragte vi på Wellingtons meget omtalte museum Te Papa. Her så vi også en ekstraordinær udstilling med Andy Warhole, som faktisk var rigtig god!
Om eftermiddagen tog vi (jeg var med for Marketas skyld) på en Lord of the Rings Movie tour. Det var i høj grad designet for rigtige nørder, idet vi brugte mest tid på at blive vist et træ i en skov, hvorefter vi så en scene fra filmen hvor man i netop 1 sekund kan se dette træ - waaaauw. Jeg tror snart jeg bliver nødt til at se Ringenes Herre filmene hvis jeg skal blive ved med at opholde mig i det her land i et par måneder.
Søndag aften skulle vi heldigvis med fly hjem, hvilket kun tager 1 time. Fra søndag til mandag (som er Dronningens fødselsdag) overnattede jeg ved Marketa, og vi så Harry Potter (som en slags belønning til mig for at overleve alt den Ringenes Herre). Mandag vågnede vi først kl. 10.15! Det er første gang jeg har sovet så længe siden jeg ankom her til NZ..

Ellers er der ikke så meget nyt at fortælle. Det er mere spændende ting der sker derhjemme, når man pludselig får at vide at mine forældre har fået en kattekilling og alt muligt - ak ja, man kan jo heller ikke rejse om på den anden side af jorden uden at sådan nogle ting sker ;-) Men jeg glæder mig i hvert fald meget til at møde lille Kiwi når jeg kommer hjem, og så synes jeg i øvrigt det er ret sejt, at den hedder Kiwi!

Husk hvis I også savner mig, eller bare har lyst til at snakke er jeg aldrig længere væk en Facebook eller Skype. Jeg bliver i hvert fald mere og mere taknemmelig hver eneste dag for, at disse ting findes.