Og sådan skete det at en ellers så regnfuld og trist mandag vendte sig til noget godt! ..
Jeg har længe haft planer om at bruge noget af mit sabbatår på at tage ud og opleve verden, og så var det at jeg så at STS havde Au Pairs i New Zealand - så langt jeg overhovedet kan komme fra Danmark (lidt skræmmende, men også et sted man nok ikke lige kommer igen!) De sidste par måneder har jeg brugt på at skrive ansøgninger og udfylde alle mulige formularer og spørgsmål om mig selv, og så snakke med et par New Zealandske familier! I DAG skete det så, at jeg blev godkendt af en rigtig sød familie som jeg har snakket med i noget tid. Den består af far - Nigel, mor - Katrina og så to piger; Katelyn på 9 og Sophie på halvandet år. De bor i Auckland (som ikke er hovedstaden, selvom mange tror det, men en OK stor by) i et stort hus med pool!
Her er et billede af pigerne jeg skal passe:

(Har "lånt" billedet fra familiens nuværende Au Pair fra Tyskland)
Nu skal der bare bookes flybilletter til midten af Januar (en flyvetur på 37 timer, med tre mellemlandinger og en tidsforskel på +12 timer- PUHA!), og så starter man med sådan et tre-dages kursus med en masse andre Au pairs fra rundt om i verden.
I hører fra mig når vi kommer tættere på min afrejsedato! (Jeg håber tiden går hurtigt, for jeg må indrømme at jeg er ved at være ret træt af at gå og gøre rent på Horsens Sygehus hver dag! .. kun én måned igen.)
Cheers
Line