lørdag den 23. marts 2013

En lille update!

Ups! Det er vidst ved at være lidt for lang tid siden, at jeg sidst har givet en opdatering herinde. I hvert fald er der flere, der har spurgt, om jeg ikke snart skulle skrive et indlæg igen. Jeg må dog indrømme, at grunden til, at jeg ikke har skrevet så meget på det sidste, er fordi der ikke er sket så vanvittig meget. Det er lidt det, der er bagsiden ved at være Au pair - man kan ikke opleve noget nyt hele tiden. Hverdagen er gået med pigerne (mest Sophie), og weekenderne har været meget afslappende de sidste par uger, og mest foregået her i Auckland, men lidt har jeg da oplevet.

Blandt andet besøgte jeg en søndag eftermiddag Auckland museum, hvor der er rigtig meget at lære om Maori-kulturen. Desuden er der også en masse at se omkring naturen i NZ (til jer der har set billedet af min kiwifugl på Facebook - det er en udstoppet fugl fra museet.) En lille sidebemærkning er, at jeg her stødte på et ældre dansk ægtepar - det var første gang jeg har mødt andre danskere hernede, så jeg blev jo nødt til at følge efter dem for at høre hvad de sagde.
Siden har jeg dog mødt en anden dansk pige, da jeg var til afskedspicnic for svenske Hedvig sidste onsdag. Hun var en super sød pige og passede en dreng på samme alder som Sophie, men nu er hun altså desværre hjemme i Sverige. Jeg kendte ikke andre end hende, men alle hendes venner virkede super søde. Hun havde altså denne veninde fra Danmark, som jeg fik en god snak med (på dansk!!) men hun tog desværre også hjem i denne uge..

Det er ikke det eneste kulturelle besøg jeg har gjort mig. Sidste weekend var jeg, lørdag aften, på Auckland Art Museum, som holdt sent åbent med livemusik i form af bl.a. klaver- og violinkoncert i anledning af Auckland Art Festival. Det lyder lidt tørt, men det var faktisk meget spændende.

Sidste søndag var jeg i Devonport, som er en lille del af Auckland hvor der er gode strande og hyggelige caféer. Det var dog en regnfyldt dag, så vi kiggede kun på caféerne ;-) Her var også en svensk butik! De solgte mest "homewear", men der var også en hylde med skandinavisk slik, bl.a. DAIM og Junglevrål, så jeg har nu en pose TYRKISK PEBER, mmh :-)
Jeg har også besøgt en anden meget skøn bydel - Mission Bay, som er kendt for en utrolig lækker strand, og ellers bare én lang gade med en masse butikker og caféer/restauranter. 


I dag tog Katrina mig med på en lille udflugt til en bugt lidt nord for Auckland hvor hun engang boede. Der var en masse smukke strande, og ellers giver det bare et meget godt billede af den smukke natur der er her i New Zealand.

Næste weekend er det påske, så vi har 4 fridage i steg. Det benytter jeg mig af ved at tage på en tur rundt til nogle forskellige besøgsværdige byer sydpå, bl.a. Taupo og Hamilton. 


I torsdags var jeg oppe i det berømte SKYTOWER at spise fin middag i anledning af Norske Ninas fødselsdag. Det var utrolig lækkert, og meget fornemt, idet restaurenten roterede, så man på den måde kom til at se udsigten over hele Auckland! Og det var heldigvis en rigtig klar aften, så udsigten var super smuk!


Lige et billede af mig fra Skytower med udsigten i baggrunden, selvom det er svært at se. 

Andre ting jeg kan nævne er, at jeg har været i biografen et par gange, i svømmehallen til "Aqua Zumba" og i et stort Outlet shoppingcenter, hvor jeg kunne shoppe mig fattig i udsalg! 

Desværre er vejret på vej mod efterår, og det kan mærkes. Der er stadig et par timer midt på dagen hvor det er rigtig godt, og man kan have bare arme det meste af tiden - men jeg har taget mine langbukser og mine strømper i brug, og der har været et par regnfyldte dage. Jeg håber bare at det ikke bliver alt for slemt.

I morgen skal jeg til Rangitoto, som er en lille ø med en vulkan, og i løbet af næste uge (mere præcist fra tirsdag til torsdag) tager Sophie og jeg på besøg ved Nigels forældre, som er meget interesserede i at vise mig rundt i området. 


Inden jeg afslutter dette lidt rodede, opsamlende blogindlæg vil jeg lige sige, at det er utrolig dejligt at have muligheden for at skype med jer allesammen derhjemme.

Denne lørdag aften har jeg babysittet Sophie, da Katrina og Nigel har været i biografen og ude at spise for at fejre Nigels fødselsdag. Nu er de lige kommet ind ad døren, så jeg vil smutte i seng, og måske læse lidt i de SE OG HØR blade som mor og far har sendt mig- YES! 

Ps. Lige til sidst vil jeg sige, at jeg faktisk også overlevede et jordskælv i sidste uge! Det var faktisk så vildt, at jeg overhovedet ikke mærkede det. Katelyn er dog overbevist om, at hele huset rystede. 

Kys fra en (sikkert desværre noget tungere end da I så hende sidst) Line i New Zealand. 

PPS. (længe leve at komme i tanker om mere) Jeg er som bekendt blevet AMBASSADØR for STS, så I kan jo læse mine ambassadørhistorier på www.STS.dk. Jeg vil dog sige, at jeg modtog et nyhedsletter fra STS med posten idag, og der var hverken nogen af mine historier i, eller mit navn i fødselsdagskalenderen! Skuffende! 

mandag den 4. marts 2013

Jeg savner koldskål!

Ja, det er rigtigt! Selvom det ikke ligefrem er sommer og sol, og dermed årstid for koldskål hjemme i Danmark, så er det jo varmt og lækkert her, og så får jeg lyst til koldskål! Jeg bliver nødt til at undersøge om man kan få kærnemælk hernede, så jeg kan leve mit eget koldskål. mmh.. 

Jeg savner også rugbrød, men det kunne jeg godt bage en dag når jeg tager mig sammen!
Ellers vil jeg lige fortælle lidt småting fra ugen der er gået. Sidste weekend var vi jo i Coromandel. I ugens løb er der ikke sket så forfærdelig meget spændende, men fredag aften var jeg i biografen med Jana. Vi tog til Sylvia Park for først at shoppe og spise aftensmad på en café, og derefter ville vi i biografen og se "Argo". Da vi så kom derop for at købe billetterne viste det sig at de eneste to billetter der var tilbage var totalt forskudt, en bagi i salen og en helt nede foran, men vi havde besluttet os for, at vi ville i biografen, så vi endte med at se en helt anden film, nemlig "I give it a year" som er en romantisk komedie fra UK. Den kommer først på premiere derhjemme engang i April, men den er meget sjov og "kun lidt" forudsigelig.
Men nu til noget som jeg selv synes er ret sejt! Lørdag var jeg nemlig inde i Skytower og se optagelserne til "New Zealand X-Factor" som bliver sendt for første gang i år! Det var auditionerne, så der var nogen rigtig gode, og nogen VIRKELIG dårlige. Men jeg synes nu, at dommerne var ret hårde, så der blev sagt nej til mange, der faktisk godt kunne synge. Måske fordi det var den sidste audition, så formoder at de har sagt ja til rigtig mange. En af dommerne var Daniel Beddingfield! De andre kendte jeg ikke, men de er også kendte sangere. Det var Katrina der havde fået billetterne idet McDonalds er en af hovedsponsorerne, så jeg var derinde med hende og Katelyn, og så Katrinas søster Kylie. 
I går søndag var jeg en tur i Auckland C og shoppe mere ;-) Og jeg kørte inde midt i byen for første gang! Ellers skete der ikke så meget spændende i går. Men i dag har Sophie og jeg været i ZOO! Det var ret sejt, både for Sophie og jeg. MEN jeg så desværre ingen Kiwifugle fordi de gemte sig alt for godt i mørket! :( Meget skuffende.



Cuddle :)))) 
Sabine og Sophie holder øje med dyrene 
 Sophie er meget optaget af løverne
 "Se, en løve ligesom min!"


 Sophie så alle de dyr hun er meget glad for. Løver, aber og ikke mindst elefanter!
 ..Og hun fik endda lov til at prøve at ride på en elefant!


 Et bevis på at vi rent faktisk var dér hvor kiwifuglene var!
 Sabine og Sophie kigger på kortet 
















Her til aften lavede jeg aftensmad, Lines berømte hjemmelavede lasagne - og især Katelyn var helt vild med det! :D Den var også ret god, hvis jeg selv skal sige det. 

Ellers håber jeg det går godt derhjemme nu hvor foråret er kommet. Dermed er det desværre også blevet officielt efterår her i NZ. Det regnede også lidt søndag formiddag, men ellers er det stadig varmt og solrigt :)

Kærlighed fra Line