Bay of Islands

Så er det ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet herinde!

Jeg har lige haft en super weekend, og oplevet en hel masse. Var nord på i Bay of Islands som er et meget turistattraktivt sted her i New Zealand, sammen med fire andre Au pairs, som jeg mødte på introkurset. 
Vi begyndte planlægningen af turen i tirsdags, så det var ret forjaget med at nå at leje bil, finde hostels osv., men det gik rigtig godt. Vi tog afsted fredag aften efter vi alle havde fået fri, så omkring kl. 7 om aftenen. Turen derop tager omkring 3-4 timer, plus at vi var inde omkring McDonalds og få lidt aftensmad ;-) Kørslen splittes mellem Nina fra Norge, Malin fra Sverige og mig, så jeg føler mig snart ret sikker på vejene hernede. Vi ankom til vores Hostel omkring kl. 23.30, ret trætte. Værelset var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men det var billigt. Lørdag var vi på Hiking omkring et vandfald i området. Vi gik i en "jungle" og en masse bjerge - det var bare rigtig smukt! Da vi endelig ankom til vandfaldet spiste vi en piknik før vi gik hjemad igen. Da vi kom hjem igen havde vi gået omkring 10-15 km. Søndag var vi på bustur til New Zealands nordligste punkt, Cape Rienga. På vejen gjorde vi stop bl.a. på 9 mile beach, som er en berømt strand her i NZ, og vi var ude at "Sandboarde" som er lidt det samme som snowboarding, men bare på store sandbakker (følte det som om jeg var i en ørken), men bortset fra at man fik sand ALLE STEDER (øjne, øre, næse, mund, undertøj - det hele!) var det virkelig sjovt! Udover det kunne man også bade på en strand, og vi stoppede ved det sted, som buschaufføren mente var "galaksens bedste fish and chips."

Mandag (det var en helligdag her i NZ, så derfor havde vi fri) var på sejltur med en lille båd. Da jeg først så båden og hvor meget den gyngede fortrød jeg virkelig meget at jeg havde betalt for at komme med. Og selve turen derud var heller ikke det sjoveste, men "guiden"/ham, der styrede båden, var virkelig sød og jeg fik endda lov til at styre rattet (ja, jeg føler mig faktisk ret sej!) Men jeg var dopet på søsygepiller, så jeg overlevede indtil vi kom til vores destination: en virkelig dejlig ø, hvor vi kunne solbade, bestige et bjerg og se den smukkeste udsigt, snorkle og se smukke fisk og sejle rundt i kajak - og ja! jeg prøvede faktisk at sejle i kajak for første gang i mit liv, og det var ret sjovt! Inden vi sejlede hjem igen fik vi piknik som guiden havde lavet, lækre sandwiches. Så kom det ikke så sjove: På turen hjem troede jeg at jeg havde oplevet det sidste i mit liv, fordi båden pludselig kom helt ud af kontrol pga. alt for meget vind, så den tippede helt vildt meget over til den ene side (og jeg overdriver ikke engang) så jeg seriøst troede vi ville vælte. Det var også meget blæsende, så manden besluttede at vi ikke kunne sejle hele vejen tilbage i båden, så vi sejlede til en anden havn, og sejlede med en færge hjem. NU kan vi godt grine af det, jeg skal bare ikke ud i en sejlbåd det næste lange stykke tid..

På grund af det kom vi senere hjem end vi havde regnet med, så jeg var først hjemme omkring kl. 22. På det tidspunkt kunne jeg slet ikke bevæge mig fordi jeg var blevet SÅ solbrændt på mine ben. Det gør stadig helt sindssygt ondt, og jeg ligner en retarderet når jeg går, så jeg håber bare det bliver bedre MEGET snart!

Da jeg startede arbejde igen i dag var jeg lidt bekymret for, om Sophie ville være glad for at være sammen med mig, fordi jeg havde været væk i 4 dage! Men det gik rigtig godt, og selvom hendes bedsteforældre er kommet i dag, ville hun hele tiden op til mig, så jeg tror vi er ved at blive rigtig gode venner.

I morgen har jeg fri hele dagen, så jeg tror jeg vil ud at shoppe lidt, for jeg har nogle ting som jeg mangler.. For eksempel en solcreme med FAKTOR 50, som jeg fremover vil smøre på hele kroppen før jeg går udenfor en dør! 

Jeg har faktisk været her i to uger præcis i morgen, og jeg føler at jeg er ved at falde til. Jeg kan så småt finde rundt i området, jeg ved hvor tingene er i skabene her i huset, og jeg har mødt nogle søde mennesker. På torsdag kommer min programme manager og besøger mig, og så starter hverdagen snart igen - Katelyn skal starte i skole, og playgroup begynder igen. 

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at sige: TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN ANNEMETTE! Jeg håber du havde en dejlig dag i søndags, selvom jeg ikke var der!

Jeg synes dette billede fra Bay of Islands er meget passende til netop dette, men ellers kan I finde resten af billederne på Facebook! Bl.a. fra Sandboarding og vores hikingtur! .. Jeg fik ikke rigtig taget nogle billeder i går på sejlturen fordi 1) jeg havde for travlt med at være søsyg, 2) der kom vand op fra båden

Nu vil jeg snart gå i seng og forhåbentlig få sovet lidt, selvom mine ben brænder.

LOVE TO DENMARK
Line

Poob, litterally!

Første arbejdsdag! Jeg havde selvfølgelig en del uheld, men ellers var det en god dag.. For det første) I morges da Katelyn, Sophie og jeg var ude for at gå en tur ned til marinaen 1- Sophie tabte en af sine yndlingsbamser så vi skulle gå tilbage efter den. 2- pusletasken satte sig fast i hjulet på klapvognen, så en løbende mand måtte komme og hjælpe os. Senere havde vi et lille uheld med et bleskift, som overskriften hentyder til. Det resulterede i bæ over det hele, inklusiv på skiftetæppet og Sophies sko.. så har man også prøvet det.

Ellers havde vi en god dag. Brugte en del tid på rengøringen i huset. Men Katelyn var god til at hjælpe! Det har været rigtig varmt, så jeg har fået en dejlig rød kulør. Derudover har jeg fået et lille dyp i poolen og en tur på legepladsen med pigerne. Jeg har også været ved at lære Katelyn noget dansk, og nu forstår jeg hvor svært dansk er at lære for udlændinge. 

I morgen har jeg fri fra 9-4 mens Sophie er i dagpleje, så det har jeg tænkt mig at bruge på at gå lidt rundt i området og lære det at kende, for dem som kender min stedsans ved, at den ikke er specielt god!

I går var vi også en tur inde i et stort center, som jeg HELT sikkert vil komme tilbage til en gang alene (når jeg kan køre selv) for der var helt sikkert nogle butikker der tiltrak mig ;-)

Min værtsmor er i Austalien i de her dage, og i næste uge skal min værtsfar til Korea i fire ud af fem dage, så de er ret berejste  De forklarede mig også deres positioner angående jobs. Der er ejeren af McDonalds, og så er der dem, så det er ikke så sært de arbejder så meget. Hvis man kigger på huset er det heller ikke fordi de mangler penge, men det gør man nok generelt ikke når man har en Au pair. 

Ellers ved jeg ikke hvad jeg mere skal skrive, men her kommer et par billeder:

Sophie

Svenja på hendes sidste dag her, Katelyn, Sophie og jeg

Sophie på legepladsen

Katelyn på legepladsen

Katelyn på gåtur

Sophie leger med mit kamera

Mys mys 

Orientation Course

Okay, mit første blogindlæg her i New Zealand!

Jeg ankom onsdag eftermiddag efter en meget MEGET lang flyvetur. Først kunne jeg selvfølgelig ikke finde min bagage og forestillede mig det værste (at den var strandet et eller andet sted), men da det hele løste sig mødte jeg faktisk allerede i lufthavnen nogle af de andre Au Pairs som skulle til det samme kursus som mig.
Vi ankom til et ret luksus-agtigt hotel hvor vi ret hurtigt fandt vores senge (MEGET ramt af Jetlag!) Torsdag og fredag gik med kursus, som virkelig gjorde os alle bange, fordi vi skulle lære om alle de værste ting der kunne ske (førstehjælp på børn, jordskælv og vulkanudbrud etc.)
Der var ca. 24 deltagere i kurset, hvoraf ca. halvdelen var tyskere! Men der var også nogle stykker fra Sverige, en enkelt fra Norge, Frankrig, Belgien, Tjekkiet og Amerika. De var alle sammen virkelig søde, og skal helt sikkert mødes med nogle af dem igen!

Fredag eftermiddag da kurset sluttede, var vi alle sammen ret nervøse da vi stod og ventede på at vores værtsfamilier skulle komme og hente os. Jeg blev hentet af Nigel (min ”værtsfar”) og det første jeg gjorde var selvfølgelig at gå ind i bilen i den forkerte side (der hvor rettet er.) Men da jeg først havde mødt hele familien dæmpede nervøsiteten sig. De er virkelig søde og gode til at fortælle mig alt jeg har brug for at vide. (Ikke underligt jeg stadig er træt hele tiden, når jeg skal have så meget information på en gang, og så endda på engelsk.) Jeg var lidt nervøs for hvordan pigerne ville tage imod mig når man tænker på at deres sidste Au Pair gennem et helt år lige er taget hjem.. Men Katelyn snakker rigtig meget, og hun spørger ofte om jeg vil se en film med hende eller sådan noget, og Sophie vil gerne bæres af mig og holde mig i hånden, så det er super dejligt. Jeg tror hun vil vænne sig til mig ret snart.

I dag har jeg været ude at køre en lille øve-tur i ”min” bil (lad være med at spørg hvilken det er – den har fire hjul og den er hvid). Det var ret ”spændende” at køre på den forkerte side af vejen, men jeg vænner mig nok snart til det.

Noget andet jeg skal vænne mig til er maden! Det er ikke fordi den er dårlig, men de spiser hele tiden! (Og jeg troede vi spiste tit i Danmark?) Først morgenmad, så ”morning tea” to timer efter, som altid kommer sammen med en form for kage. Så frokost kort tid efter, som selvfølgelig består af hvidt brød og kort tid efter det ”afternoon tea”, og så aftensmad, som egentlig minder meget om Danmarks, men New Zealænderne er meget glade for ost og smør! Mit mareridt er stadig at tage på i vægt her, selvom jeg allerede er ved at indse at det bliver umuligt at undgå!

Jeg har ikke rigtig mere at skrive om lige nu, men det var faktisk ret lettende at tænke på dansk i den tid det tog. Nu vil jeg gå i seng!

Lots of love
Line

MEGET snart!

Okay, nu er det vidst ved at være okay, at jeg giver en opdatering her på bloggen. De sidste 14 dage er bare fløjet af sted! Jeg har haft så mange ting at tænke på, og der har været mange mennesker, jeg skulle se en sidste gang inden jeg rejser. Nu er det så dagen før dagen, og jeg rejser i morgen. I MORGEN. Jeg tror stadig ikke helt jeg har forstået det. Selvom jeg har pakket min kuffert, og den faktisk bare ligger og venter på at jeg tager af sted. Der mangler kun lige de sidste småting fra vaskemaskinen, og nå ja, så lige at få taget et par ting UD af kufferten igen, da den selvfølgelig er startet ud med en overvægt på et enkelt kilo eller to (typisk..)

Jeg skal flyve fra Kastrup kl. 18.15, så vi skal af sted lige omkring middag. Mine forældre har nemlig været så søde at tage fri for at kunne køre mig til lufthavnen.

I går var jeg til familiejulefrokost, så der fik jeg lige sagt på gensyn til hele familien. Der var rigtig mange spørgsmål, hvoraf rigtig mange var noget i retningen af ”2 ½ døgn, HELT ALENE? Det ville jeg ikke turde!” Så nu er jeg endnu mere bange for rejsen. Men det der hele tiden trøster mig er, at jeg kommer ned til minimum 25 graders varme – endelig væk fra den her sne og kulde, yes!
I dag har mine søskende så været her til ’afskeds’brunch. Det bliver underligt at undvære dem så længe!
Her kommer lige et skud fra min mors fotoshoot af os tre børn:

Lige når jeg ankommer til Auckland (Natten til onsdag d. 16/1 kl. 02.35 DANSK TID – formentlig meget ramt af jetlag) skal jeg selv tage bussen ud til et hotel, hvor jeg skal mødes med en passe andre Au Pairs fra hele verden. Her skal vi på sådan et 3-dages kursus som bl.a. indebærer, at vi skal have nogle kørelektioner (hvor man lærer at køre i venstre side) og noget instruktion i førstehjælp på børn osv. Torsdag skal vi så på sådan en byrundtur i Auckland hvor vi bl.a. skal op i et højt fjernsynstårn og ud at spise på en restaurant. Fredag eftermiddag når kurset slutter, kommer Katrina og Nigel og henter mig, og så skal jeg møde hele familien for første gang.
Jeg skypede faktisk lige med Katrina (min værtsmor) og Svenja (deres nuværende Au Pair) i fredags om de sidste detaljer. Katrina sluttede samtalen af med at sige ”We are looking forward for you to come and beeing a part of our family” – DER blev jeg glad! J De virker bare så søde, så er meget spændt på at møde dem i virkeligheden.
Om mandagen efter rejser Svenja hjem. Det bliver selvfølgelig lidt sørgmodigt for familien, men jeg håber ikke at især børnene kommer til at savne hende SÅ meget at jeg får svært ved at falde til. Men de kan jo stadig skype med hende, og jeg har også kontakt med både hende og den forhenværende Au Pair Friedel, så jeg tror nok det skal gå.

Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til at skrive et nyt blogindlæg, men lur mig om der ikke kommer et i næste weekend når jeg HAR mødt min familie.

JEG KOMMER TIL AT SAVNE JER

Kys fra Line