New Zealand: South Island part II

Så blev det vidst på tide med en opdatering igen, nu hvor jeg kom hjem fra ferien for halvanden uge siden. Først vil jeg lige give en opdatering på, hvad vi lavede resten af tiden på Sydøen.

Som sagt var vi i Queenstown fra lørdag aften til fredag morgen, så her blev tilbragt en del tid. Lørdag aften var der pubcrawl, så byens små pubs skulle prøves af; en meget velkendt ting i Queenstown, men alt for mange mennesker hvis I spørger mig. Søndag lavede vi ikke så meget ud over at slappe af, gå en tur og lignende. Mandag gik vi hele vejen op til toppen af et bjerg hvor der er diverse forlystelser som bungyjump, paragliding og lign på toppen. Der er desuden en café og en restaurent her, og man er ikke tvunget til at vandre hele vejen op, for der er også en ”skilift”. I øvrigt er der disse små ”biler” kaldet ”luge”, som er en forlystelse vi prøvede tirsdag i mens de andre var ude at bungyjumpe! Tirsdag var i øvrigt også den sidste dag for flere af de andre, som tog bussen videre onsdag morgen, så om aftenen var vi på Ice-bar, som var ret sejt! ALT (inklusiv drinksglassene) var lavet ud af is!

Onsdag var Rebecka og jeg på horsetrekking i den lille landsby udenfor Queenstown, Glenorchy. Det var en rigtig god oplevelse at ride rundt i marker, enge og endda floder for foden af en masse sneklædte bjerge; og vi fik endda lov til at prøve at løbe med hestene, selvom vi er totalt nybegyndere på hesteryg.
Torsdag var vi på heldagstur til Milford Sound. Det var regnvejr, og busturen derhen var omkring 5 timer, så det var en ret lang dag – men selve båd”cruisen” rundt i Milford Sound var rigtig smuk!

Fredag tog vi så en anden STRAY bus videre, og mødte derfor et par nye mennesker igen. Fredag eftermiddag ankom vi til Mt. Cook, som er NZ’s største bjerg, hvor vi også skulle overnatte. Det var midt ude i ingenting, så det eneste vi kunne bruge resten af dagen på var en gåtur i det bjergede landskab for at se nærmere på Mt. Cook, og det gjorde vi. (4 timers gåtur)

Næste destination, lørdag, var Rangitata, som normalt er meget kendt for deres riverrafting, men det var desværre lukket for vintersæsonen (det var også pivkoldt på dette tidspunkt skal jeg sige jer!) Og dette hostel, hvis man overhovedet kan kalde det det var endnnu mere ude midt i ingenting end dagen før. Det var faktisk bare en gammel lade i midten af en skov. Men vi gik en tur for at se den flod, som de normalt bruger til rafting, og om aftenen var det jo den sidste aften for mange, så vi så film og spillede kort.

Søndag ankom vi til Christchurch hvor vi skulle flyve fra tilbage til Auckland. Det var ikke nogen specielt opmuntrende følelse at være i lufthavnen igen. Jeg må indrømme at stemningen i en lufthavn aldrig har været min yndlings, og da jeg så Quantas flyselskab og folk der krammer og græder, fik jeg lidt et tilbageblik til den 14. Januar, så jeg gider ikke at tilbringe mere tid i en lufthavn nu, før jeg rent faktisk er på vej hjem!

Inden jeg kom tilbage til familien havde jeg været lidt nervøs for hvordan Sophie ville tage i mod mig efter ikke at have set mig i to uger, og endda have tilbragt det meste af tiden sammen med mor og far, men jeg blev heldigvis mødt med kram og skulle straks vises de nye legesager, så det var jo godt.

Allerede tirsdag mødtes jeg med et par piger, som jeg mødte på sydøen i den første Straybus. To af dem er i Auckland i længere tid for at arbejde (super fedt!) og den sidste var kun på et kort stop inden hun fløj videre til Fiji. Vi var på café i byen, så det var bare super at mødes med dem igen! Desuden var jeg også ude på en 16km lang gåtur med de to piger som nu arbejder her i Auckland. (Coast-to-Coast track)

Fredag aften var Katrina og Nigel i biografen, så jeg babysittede. Og lørdag var jeg som sagt på denne gåtur i Auckland med finske Ninni og Sihye fra Sydkorea.
Søndag var det mors dag, så jeg var med hele familien på café og spise brunch. Vi var helt bestemt ikke de eneste der havde fået den idé, så alle caféerne var ret proppede – men det var super hyggeligt.
Om eftermiddagen var det meningen at jeg skulle mødes med franske Cecilé i Sylvia Park; men inden da tog jeg lige med familien til Botany, som er et andet mindre shoppingcenter. Jeg tog Katelyn i min bil mens Sophie, Katrina og Nigel kørte i deres bil. Da Katelyn og jeg gik fra bilen og hen for at møde de andre skete det dog at Katelyn hoppede ned fra en bænk og skrabte knæet på et skarpt hjørne så hun fik et dybt snit i benet hvor man kunne se både kød og ben, så der måtte ringes efter ambulance og det hele – så mens Katrina og Nigel tilbragte hele eftermiddagen på hospitalet med Katelyn babysittede jeg Sophie. Katelyn fik 5 sting i benet, så hun halter lidt rundt i øjeblikket, men ellers har hun det fint.

I mandags var Sophie og jeg ude i noget der hedder Butterfly Creek, som er en lille park med en masse dyr, bl.a. bondegårdsdyr som grise, geder, kaniner, marsvin og hunde, som man kunne få lov til at ae og klappe alt det man ville. Derudover var der fugle, en wallaby, en inddørs ”have” med en masse tamme sommerfugle og et ”aqarium” med krokodiller, fisk og diverse andre dyr. De havde også et minitog og en legeplads, så det var lige noget for Sophie.
Desuden er Jana endelig tilbage fra sin tid på Sydøen og i Sydney, så jeg har mødtes med hende og Sabine igen!

Det var alt jeg havde at fortælle for denne gang, men jeg er sikker på at der nok skal blive plads til endnu et lille blogindlæg efter weekenden, hvor jeg jo skal fejre fødselsdag!

Billeder fra Butterfly Creek: