fredag den 8. februar 2013

Another week has gone

Ja, som overskriften så fint siger, så er der gået endnu en uge nu, siden I sidst hørte fra mig. Jeg synes lige jeg ville holde jer opdateret, så her kommer et lille indlæg om, hvad den sidste uges tid har stået på. 

Vi var jo i Rotorua sidste weekend, så jeg starter fra mandag. Her skulle jeg passe pigerne fra morgenstunden til sen aften, da Katrina og Nigel var til et bryllup. Det gik ganske fint. Katelyn startede i skole igen, så det var mest bare Sophie, der skule underholdes. Apropos underholdning, har vi også været til vores første "playgroup" sammen. Det er sådan en gruppe for au pairs og "deres børn" hvor man kan komme en formiddag om ugen og lege med de andre børn, og der er en hel masse forskellige aktiviteter til at holde dem igang. Det var rigtig godt, både for mig og for Sophie. Sophie har selvfølgelig været der en del gange før med de tidligere au pairs, så hun kender de andre børn, og jeg kan få nogle nye venner blandt de andre au pairs der, så det vil vi helt sikkert blive ved med at komme til hver torsdag formiddag. (De andre au pairs er selvfølgelig hovedsageligt tyskere, men der er heldigvis en regel om, at man skal snakke engelsk til disse arrangementer.) Der udover har jeg også planer om at tage hende til en "music group", hvor det sjovt nok handler om musik og rytmer, men også om at komme ud og være sammen med andre børn, så det ikke kun er mig hele tiden. 

Tirsdag havde jeg fri fra 9-15 mens Katelyn var i skole og Sophie i dagpleje. Så denne dag brugte jeg på shopping. Her fik jeg købt en del af de ting, som jeg har savnet, og ikke taget med hjemmefra. Desuden fik jeg meldt mig ind i et fitness center i nærheden (er ret stolt af mig selv) som ikke er ret dyrt, og der er desuden en gratis, opvarmet, inddørs pool samme sted. Alle folk bliver ved med at snakke om hvor meget de har taget på her, og det har jeg bestemt ikke planer om. Men udover det, er fitnesscenteret også en mulighed for mig for at komme lidt ud om aftenen i hverdagene. 

Onsdag var en national helligdag her i New Zealand, så der havde jeg fri. Elin (svensk pige, som var på samme Orientation Course som jeg) havde fødselsdag i torsdags, så hun holdt et pool/barbeque party, hvor vi var otte piger til hygge i poolen om eftermiddagen og virkelig lækker middag om aftenen, som hendes hostdad havde lavet på babeque'en, bestående af honningmarineret kylling stegt i øl, virkelig lækker steak/steg, forskellige pølser, kumara (en slags sød kartoffel de spiser meget hernede), lækker salat lavet af Elin og mig og diverse tilbehør, efterfulgt af den lækreste chokoladekage/megabrowie, som hendes hostmum havde lavet, med lækker vaniljeis til, MUMS! Vi var allesammen meget overbevist om, at det var stedet at holde vores fødselsdagsfester!

Torsdag var det min hostmum, Katrinas 40 års fødselsdag, så jeg købte en blomst og skrev et kort til hende. Hun og Nigel tog på hotelophold på waiheke Island, så jeg skulle være alene med pigerne indtil fredag ved middagstid. Det var jeg lidt nervøs for, da det var første gang jeg skulle være alene med dem om natten, men det gik rigtig fint, og Sophie vågnede 'kun' en gang, kl. ca 05.00 ;-)

I går, fredag havde jeg tidligt fri, da Nigel og Katrina kom hjem fra deres tur, så jeg brugte eftermiddagen på at tage i fitness og svømmehallen, hvilket var ret rart. I øvrigt er udsigten fra fitnesscenteret ikke til at klage over!
Om aftenen tog jeg ind til centrum Auckland, hvor der var sådan et marked, hvor de viste nogle kortfilm udenfor gratis. Der var rigtig mange mennesker, og diverse boder med madsalg og andet typisk markeds-skrammel. Jeg tog derhen med en pige fra min playgroup, og ud over det var der også en anden pige der kom samtidig med mig, og to drenge (de eneste mandlige au pairs jeg har mødt), så det var super hyggeligt!


I dag har jeg været ved Goat Island og snorkle (eller i hvert fald prøve). Jeg kørte derhen med to piger (en franskmand, og en tysker, ligesom 80% af alle andre her er fra Tyskland), som jeg ikke kendte på forhånd, men de var super flinke, og det er en god måde at møde nye mennesker på. Det var ret sjovt at prøve at snorke, selvom det var ret svært, og for mit vedkommende ikke rigtig kunne trække vejret gennem snorklen. Men jeg så faktisk nogle fisk, både små og store. 

Resten af weekenden har jeg ikke nogle planer for, men Nigel spurgte mig lige her til aften om jeg måske ville med dem til stranden, så det bliver meget rart og afslappende (så længe man bare husker solcremen!! - ja, jeg har lært min lektie, da mine ben stadig skaller helt vildt..) Og ellers vil jeg gå tidligt i seng, da jeg ikke har fået så meget søvn de sidste par nætter. 

Har ikke de store planer for næste uge endnu, men overvejer at tage en tur til Waiheke Island næste weekend, så nu må vi se. 
Desuden vil jeg lige minde jer om, at på torsdag er det allerede præcis én måned siden jeg forlod Danmark, og det er bare gået SÅ stærkt!

Her kommer lige lidt blandede billeder fra den forgangne uge, men resten kan, som sædvanligt findes på facebook. 

Chaio, Auf wiedersehn, bye and see you (Det kan godt være at jeg kom herned blandt andet for at forbedre mit engelsk, men med alle de tyskere der er her, føler jeg næsten også jeg forbedrer mit tyske..)
SAVNER JER <3
Line




Nina og Lowisa i poolen til Elins fødselsdags party.

 Elin åbner gaver

Auckland by night


Mig, der er totalt klar på at snorkle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar